22 Dage
Tidsrum
Thailand
Lokation

Fantastisk rundrejse i Thailand – Bangkok, Koh Tao, Khao Sok junglen og smukke Perhentian Islands.

Bangkok den pulserende storby, vild jungle og smukke Bounty øer. Denne rejse byder på en dejlig kombination af alt det Thailand har at byde på. Som en ekstra bonus vil denne rejse også bringe jer til de smukke øer Perhentian Islands i Malaysia – stedet I ikke vil hjem fra!

 

På denne rejse skal I på hele 22 dages rundrejse, hvor I i den grad vil få fyldt rygsækken med oplevelser. Rejsen starter med tre dage i Thailands levende hovedstad Bangkok, her er der alle muligheder for at shoppe, tage på opdagelse og spise lækker mad i byens charmerende kaos. Herefter skal i videre med tog til det sydlige Thailand hvor øen Koh Tao venter på jer. Øen er kendt for sine ideelle dykke- og snorkle muligheder og sin idylliske og afslappede stemning. I har selvfølgelig stadig gode muligheder for at få en lækker massage, et lækkert thai måltid eller måske bare en kop kaffe på en kaffebar.

 

 

Junglen Khao Sok venter på jer på fastlandet, hvor I skal bo i en hyggelig hytte i toppen af junglens store træer. Her skal I udforske alt hvad junglen har at byde på og nyde den eksotiske jungle – lige udenfor jeres dør. Dette er helt sikkert en oplevelse som I vil huske i lang tid fremover.

 

Efter nogle skønne dage i junglen skal I med det lokale tog til den Malaysiske grænse, hvor I i speedbåd bliver sejlet ud til de smukke Perhentian øer. Her vil I uden tvivl nyde varmen, de hvide sandstrande og det klare vand. Disse øer er det rene paradis og er i sandhed stedet I ikke vil hjem fra.

 

 

 

PRISER

PRIS PR. PERSON FRA KR: 12.675,-

Alle priser er pr. person.

 

Prisen inkluderer
Fly København – Bangkok, inkl. alle skatter og afgifter
Fly Perhentian Islands – Kuala Lumpur, inkl. alle skatter og afgifter
Fly Kuala Lumpur – København, inkl. alle skatter og afgifter
Afhentning i lufthavnen, Bangkok
Transfer Bangkok – Koh Tao (tog, færge)
Transfer Koh Tao – Khao Sok
Transfer Khao Sok – Perhentian Islands (bil, tog, speedbåd)
Transfer til lufthavn inden hjemrejse
3 overnatninger i Bangkok
4 overnatninger på Koh Tao
3 overnatninger i Khao Sok
7 overnatninger på Perhentian Islands
Dækning af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven

 

Ovennævnte er et programforslag, som kan tilpasses efter jeres ønsker og behov.