17 Dage
Tidsrum
USA
Lokation

Tennessee, Mississippi & Louisiana 17 dage.

Få det bedste af ”The Deep South” på denne kør-selv ferie i USA. Hovedvægten er lagt på den moderne amerikanske musikkulturs rødder med Elvis Presley, rock’n’roll, blues, jazz og country western på ruten gennem Tennessee, Mississippi og Louisiana.

USA’s historie med vinkler på den amerikanske borgerkrig, 2. verdenskrig og ikke mindst det afroamerikanske USA’s kamp for lige borgerrettigheder op gennem 1960’erne, er der også fokus på.

Frodig natur med masser af løvskov, store sumpområder, brede floder, kuperede landskaber og overalt grønne farver med frodige planter og et intenst dyreliv, oplever I også på denne indholdsrige USA ferie.

 

Tennessee, Mississippi & Louisiana 17 dage – Henrik Lange

Denne kør-selv ferie er sammensat med udgangspunkt i e-bogen “Tennessee, Mississippi & Louisiana – 17 dage”, skrevet af rejsejournalist Henrik Lange. 

Du modtager et gratis eksemplar af e-bogen, når du køber din USA rejse hos FindMinRejse.dk. Bogen indeholder en detaljeret dag-for-dag rejseplan til kør-selv ferien i The Deep South.

 

PRISER

Alle priser skræddersyes ud fra jeres ønsker, behov og budget – derfor udarbejder vi også en pris specielt til jer.

JA TAK - SEND MIG ET TILBUD

 

Prisen inkluderer Ikke inkluderet i prisen / tilkøbsmuligheder
Alle hoteller som beskrevet Rejseforsikring*
Lejebil som beskrevet Afbestillingsforsikring*
E-bog med detaljeret rejseplan af Henrik Lange Flypakke inkl. bagage*
* kan tilkøbes

 

Ovennævnte er et programforslag, som kan tilpasses efter jeres ønsker og behov

 

Praktisk information

Pas og visum
I god tid inden afrejsen, bør du tjekke at dit pas lever op til de nødvendige krav for indrejse og ophold i USA. Samtidig skal du senest 72 timer før afrejse, men meget gerne før, have søgt om ESTA til USA.

Rejseforsikring
Det kan blive dyrt at blive syg i USA, hvis du ikke er forsikret. Derfor anbefaler vi alle vores kunder at tegne en rejseforsikring inden afrejse.

Sygdomsafbestillingsforsikring og rejseforsikring kan tegnes igennem FindMinRejse.dk, når du bestiller din rejse til USA. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Nogle forsikringsselskaber tilbyder at tegne en rejseforsikring som tilvalg til indboforsikringen.

Dagens distance: 10 miles/ 15 kilometer (Memphis) eller 390 miles/ 625 kilometer (Atlanta)

I lander sandsynligvis i Memphis International Airport og afhængig af jeres ankomst tidspunkt, kan I eventuelt gå ud og tjekke stemningen i Beale Street, forlystelsesgaden i Memphis med masser af barer og spillesteder – hvis I ikke bare trænger til at slappe af efter en lang flyvetur.

På det legendariske Peabody Hotel kan I opleve en ganske særlig  tradition. Her føres  en flok  ænder hver dag fra tagetagen, ned gennem lobbyen og over til lobbyens marmorbad, hvor ænderne får lov til at plaske rundt. Ænderne ledsages af The Duckmaster, der kun er ansat på hotellet til at sørge for ændernes velfærd. Seancen tiltrækker altid nysgerrige turister, som med egne øjne skal se, at historien er sand – og at der ikke er tale om ”en and”. Faktisk er der tale om fem ænder.

Hvis Atlanta er jeres udgangspunkt for jeres kør-selv ferie i The Deep South, skal I beregne cirka seks timers kørsel fra Atlanta til Memphis via Birmingham i Alabama.

Graceland Mansion er ubetinget den største enkelt attraktion i Memphis, og Elvis Presleys residens frem til hans død i 1977 skal naturligvis stå på agendaen, når I er i Memphis.

Elvis Presley Automobile Museum og flyudstillingen Elvis’ Custom Jets, er de to ”store” museer ved Graceland om Elvis, som også er anbefalelsesværdige.

To mindre udstillinger bør I også besøge, når vi taler Elvis: I Shot Elvis er en ny udstilling (2016), der fortæller om de mange fotografer, der gennem tiden var tilknyttet Elvis Presley. Udstillingen Graceland Archives Experience viser eksempler på nogle af de utallige originale dokumenter fra Elvis’ karriere, som Graceland opbevarer i gemmerne. Denne udstilling er især målrettet de virkelige Elvis fans.

Endelig kan I besøge en lille udstilling om Elvis og hans forhold til Hawaii samt en udstilling om hans fødeby Tupelo i Mississippi.

Sun Studio
I direkte forlængelse af besøget på Graceland er det naturligt at fortsætte videre til Sun Studio på 706 Union Avenue i Memphis. Det var her den legendariske pladeproducer Sam Philips opdagede Elvis i juli 1954 og udgav hans første single, That’s All Right med Blue Moon of Kentucky på B-siden.

Sun Studio er et must i Memphis, og heldigvis har det lille pladestudie ikke mistet sin autentiske udstråling. Det føles næsten som at træde 50-60 år tilbage i tiden, når I går ind i den lille cafe og køber billetter til en guidet rundtur i Sun Studio.

Memphis musikalske arv byder på meget andet end Elvis Presley og Sun Studio. Derfor har vi afsat to hele dage til at opleve Memphis. I bydelen South Memphis ligger endnu en lokalitet, som de musikinteresserede ikke må misse i Memphis: Stax Records.

Stax Records er et navn, der dukkede op igen og igen i de amerikanske sydstater i 60’erne og starten af 70’erne. Det var et pladestudie, hvor både sorte og hvide musikere arbejdede sammen op gennem 60’erne. Et musikalsk fristed uanset race i en ellers raceopdelt by.

Martin Luther King
Memphis er andet end musik. 4. april 1968 var byen vidne til det tragiske skuddrab på borgerrettigheds forkæmperen Martin Luther King, da han stod på balkonen foran værelse 306 på Loraine Motel i Memphis.

Det tidligere motel er i dag ombygget til National Civil Rights Museum, der fortæller historien om det afroamerikanske USA’s kamp for lige borgerrettigheder i USA op gennem 50’erne og 60’erne.

Forståelsen for de mange konflikter mellem sorte og hvide i USA, hvilket er helt centralt for at forstå kulturen i de amerikanske sydstater, kan I få ved at besøge National Civil Rights Museum.

Dagens distance: Cirka 80 miles/ 130 kilometer

I dag begynder turen ned ad U.S. 61, også kaldet The Blues Highway. Og I kan roligt glæde jer, for nu vil I for alvor møde den frodige sydstatskultur, når I følger The Great River og U.S. 61 ned langs Mississippi floden for at køre tværs ned gennem Mississippi deltaet.

Begrebet The Deep South giver for alvor giver mening hernede. Især når I kører gennem det frodige landskab med grønne farver overalt – sandsynligvis tilsat en tung fugtig varme. Men det er en del af konceptet.

Bluesmusikken blev født herude i det flade landbrugslandskab med de frodige marker med bomuld, sukkerrør og majs – Clarksdale er en af de vigtigste byer på det amerikanske musik landkort. Denne helt specielle rå og upolerede guitarlyd, som så mange af de store amerikanske guitarister som bl.a. Muddy Waters og John Lee Hooker mestrede.

Selve Clarksdale er en lille hyggelig og ”historisk” by efter amerikanske forhold med en gammel bykerne med byhuse fra slutningen af 1800-tallet. Naturligvis ligger der også et par blues spillesteder i Clarksdale.

Dagens distance: Cirka 160 miles/ 255 kilometer

Dagens køretur går ad Mississippi River Road, helt tæt på floden, hvor I kører gennem det frodige landskab – enkelte steder med udsigt næsten direkte over The Mighty Mississippi, der flyder stille og roligt lige bag digerne på jeres højre hånd. Undervejs vil I komme gennem nogle få mindre byer, der lever et meget stille liv her ved bredden af Mississippi. Det er tilbagelænet sydstatscharme, når det er bedst.

Vicksburg, som er dagens destination, var en af de mest centrale byer under den amerikanske borgerkrig. Her kæmpede nordstaterne og sydstater mod hinanden i over to måneder i foråret og forsommeren 1863. Den langvarige stillingskrig endte med sejr til nordstaterne, der reelt førte en udmattelseskrig mod sydstaterne, indtil byen overgav sig efter to måneders belejring. 

De tidligere slagmarker ved Vicksburg en i dag smuk mindepark, hvor begge sider i konflikten mindes de faldne. Vicksburg Military Park er således en nationalpark med historisk fortegn, hvor I som besøgende kan køre gennem parken og se de mange monumenter, og få historien for de blodige slag ved Vicksburg.

Sydstatsbyen Vicksburg og opfindelse af kapslen
Selve Vicksburg by er en smuk gammel sydstatsby med gamle byhuse i klassisk sydstatsstil – hvilket vil sige støbejernskonstruktioner ude foran flere af byhusene, som man også kender det fra især New Orleans. Når I kommer nordfra, er Vicksburg første by, hvor I for alvor fornemmer sydstatsarkitekturen slå igennem.

Det lyder som en vittighed, men den er god nok: Det var nemlig en driftig opfinder og købmand fra Vicksburg, der opfandt kapslen til sodavandsflasken tilbage i 1880’erne. Dermed kunne læskedrikken pludselig fragtes over længere afstande og kunne også sælges ude på landet. Indtil da var den brune drik kun blevet udskænket fra såkaldte fontæner på restauranter og i butikker i byerne, hvor sirup og kulsyre blev blandet sammen. Men det ændrede den nye kapsel fundamentalt på.

Coca-Cola endte med at købe rettighederne til opfindelsen, hvilket gjorde opfinderen fra Vicksburg til en særdeles velhavende herre, og resten er historie. Det lille private Coca-Cola museum i Vicksburg er hurtigt set, men det er en meget sjov og anderledes vinkel på byen.

Dagens distance: Cirka 130 miles/ 210 kilometer

Køreturen sydpå mod Natchez er rigtig flot. På vejen anbefaler vi et besøg i Port Gibson, som er en lille, men også en hyggelig gammel by med masser af atmosfære.

Natchez Trace Parkway, som I kommer til at køre på, når I kører retur nordpå fra New Orleans op mod Nashville, møder I syd for Port Gibson for første gang. Nyd de grønne og frodige landskaber, som især omkring Port Gibson er særligt smukke.

Natchez er endnu en af disse smukke gamle sydstatsbyer med en gammel bykerne med restauranter, barer, et par spillesteder og sågar eget mikrobryggeri.

Da I skal overnatte i Natchez senere på turen, når I kører retur fra New Orleans nordpå mod Nashville, bestemmer I selv, hvor meget tid I vil bruge på Natchez på turen ned mod New Orleans.

Velkommen til “Plantage land”
Med ankomsten til Louisiana er I også for alvor kommet til ”plantage land” – underforstået et område, hvor bomulds- og sukkerplantager tidligere lå side om side. Det samme gælder altså de store imponerende plantage hovedbygninger. Stemning a la ”Borte med blæsten” eller ”Nord og Syd”, finder I i den lille hyggelige by St. Francisville.

St. Francisville er hovedbyen i dette område af Louisiana – en lille, men meget charmerende by med adskillige gamle huse. Der findes flere muligheder for at overnatte i historiske omgivelser i de store smukke hovedbygninger fra starten og midten af 1800-tallet.

Forhør dig hos din rejsekonsulent om mulighederne for at overnatte i en af de gamle plantager. Det er anderledes oplevelse.

Dagens distance: Cirka 115 miles/ 185 kilometer

Sidste etape af turen langs Mississippi floden tager jer i dag fra St. Francisville og ned til New Orleans via Baton Rouge, hovedstaden i Louisiana. Syd for St. Francisville kan I eventuelt lægge vejen forbi endnu en af de gamle plantations.

Turen fra St. Francisville til New Orleans tager kun et par timer. Men hvis I har tid og lyst, så smut ind forbi hovedstaden i Louisiana, Baton Rouge.

Louisiana State Museum i Baton Rouge, et flot museum fra 2005, der via en række interaktive udstillinger opridser Louisianas spændende kolonihistorie.

Start jeres ophold i New Orleans med at lære French Quarter at kende. Kvarteret er hjertet i New Orleans med de smukke gamle byhuse bygget af spanierne tilbage i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, mange af dem med de karakteristiske smedejerns konstruktioner på fronten. De oprindelige franske bygninger i French Quarter (deraf navnet) gik til ved en storbrand i 1788 og endnu en brand i 1794.

En anden klassisk New Orleans oplevelse er en guidet tur rundt på den historiske kirkegård, St. Louis No. 1 ikke langt fra French Quarter. På turen får I en historisk vinkel på den helt specielle kirkegårdskultur i New Orleans – og kan desuden finde frem til de historisk interessante grave på kirkegården.

Denne dag handler simpelthen om bare at nyde den helt unikke arkitektur i French Quarter, se folkelivet folde sig ud og nyde det faktum, at I nu er nået frem til en af de mest fantastiske byer i hele USA.

Karnevallet Mardi Gras er en helt unik ting i New Orleans. Hvert år i februar eller starten af marts op til aske onsdag – hvor der er 40 dage til påske – er New Orleans klædt på til fest med gigantiske karnevalsparader rundt i byen.

Mardi Gras World er stedet, hvor de store paradevogne, som benyttes under Mardi Gras, opbevares resten af året. Det er også her, man laver en stor del af de figurer og udsmykninger, der benyttes under Mardi Gras paraderne. I Mardi Gras World kan I få en introduktion til denne helt specielle New Orleans tradition med karnevalsoptog, fest og farver.

USA’s National World War II Museum er en anden seværdighed i New Orleans, ikke langt fra Mardi Gras World. Her fortælles historien om 2. verdenskrig set fra en amerikansk vinkel. Museet ligger i New Orleans, da det var her, man byggede de både, som bl.a. blev benyttet under de allieredes landgang i Normandiet på D-dag i juni 1944, men også til landgang på øerne rundt om i Stillehavet i krigen mod japanerne i Stillehavsregionen. Derfor ligger National World War II Museum i New Orleans.

New Orleans bugner af spændende restauranter, og mange af dem tager naturligvis afsæt i den helt særlige madkultur, som New Orleans og sydstaterne er kendt for, bl.a. cajun-køkkenet. Men New Orleans har masser af andre kulinariske tilbud, så det er bare at vælge. Og så har byen hver eneste aften et overflødighedshorn af live koncerttilbud.

Hjuldamperen Natchez er den eneste tilbageværende hjuldamper på Mississippi, som stadig drives frem med dampturbiner. Så når der tudes i hornet, er det hjuldamperens ægte dampfløjter, I kan høre over dele af New Orleans. Måske I ligefrem får lyst til en sejletur på Mississippi?

New Orleans’ karakteristiske røde sporvogne – kaldet Streetcars – er en fin måde at opleve byen på. De klassiske sporvogne skramler gennem byen på flere forskellige ruter, men ruten Riverfront Streetcar er nok den mest oplagte, når man er turist.

Er I til shopping, er der gode muligheder for det i New Orleans – Riverwalk Outlet Center er en mulighed, hvis I er til den slags. I Louisiana kan I få refunderet den lokale moms, når I som internationale turister shopper i Louisiana. Hør mere herom hos din rejsekonsulent.

Dagens distance: Cirka 170 miles/ 275 kilometer

Nu går turen tilbage op langs Mississippi floden gennem Louisiana og til Mississippi. Selve køreturen fra New Orleans til Natchez i Mississippi tager cirka tre timer. I har allerede kørt turen en gang, da I overnattede i St. Francisville. Men for at komme op til Natchez Trace Parkway, der starter i Natchez, skal I samme vej tilbage igen.

Alt efter hvad I nåede – eller alternativt ikke nåede på turen ned mod New Orleans – kan I så overveje på tilbagevejen. I kan også vente med at køre fra New Orleans til hen på eftermiddagen, og så køre turen i et stræk op til Natchez.

På grænsen mellem Louisiana og Mississippi samt lige syd for Natchez, ligger et par gode frokostrestauranter. Forhør dig hos din rejsekonsulent, hvis I forventer at komme på disse kanter på jeres kør-selv ferie.

Dagens distance: Cirka 120 miles/ 190 kilometer

Natchez Trace Parkway.. De næste tre dage skal I cruise gennem en af de mest frodige og grønne naturkorridorer i USA. Natchez Trace Parkway er en stilfærdig fest af naturskønne lækkerier i The Deep South, når I følger en af USA’s tidligste handelsruter fra starten af 1800-tallet. En slags amerikansk hærvej, der udgjorde vigtig forbindelse mellem Natchez ved Mississippi i sydvest og Nashville i nordøst.

Elmaster, luftkabler, lyssignaler, reklameskilte, tankstationer og moteller, er ikke at finde langs Natchez Trace. I får altså en naturoplevelse uden ”støj”, helt som man kender det fra Blue Ridge Parkway i Virginia og North Carolina. I skal bare koncentrere jer om at nyde turen og landskabet.

Da der er tale om en 444 miles lang nationalpark, er der masser af informationsstandere og flere bemandede informationscentre langs ruten. Men det koster ikke noget at benytte Natchez Trace Parkway, så turen er altså en gratis fornøjelse, når udgiften til billeje og benzin ikke medregnes.

Dagens destination er Jackson, hovedstaden i Mississippi, hvor I kan overnatte. Jackson er den største by i Mississippi State, men ikke specielt interessant set fra en turist vinkel. Så check ind på hotellet, spis en god middag og gå så tidligt i seng – og glæd jer til endnu en smuk (og lang) køretur ad Natchez Trace Parkway dagen efter.

Dagens distance: Cirka 175 miles/ 280 kilometer

Det fascinerende ved Natchez Trace Parkway er, at selvom ruten passerer tæt forbi en større by som Jackson, lægger I knapt nok mærke til, at I kører forbi en storby, da Natchez Trace Parkway er ”pakket ind” i træer og grønne omgivelser.

Den store opdæmmede sø, Ross R. Barnett Reservoir, møder I lidt nord for Jackson og følger den vestlige del af søbredden over cirka 15 miles. Gør et stop undervejs – fx ved rastepladsen River Bend, hvor I kan nyde den nordlige del af søen.

Denne del af Natchez Trace Parkway er utrolig naturskøn og frodig, og der er flere muligheder for stops undervejs. Enten for at nyde de smukke udsigter eller for at gå en kort tur på de hævede plankebroer igennem det sumpede, men fascinerende, mangrove område.

Elvis Presleys fødeby
Tupelo er ud over Natchez Trace Parkway også kendt for en anden ting: En vis herre ved navn Elvis Presley, som er født i byen. Derfor skal I naturligvis overnatte i Tupelo.

Det var nemlig i Tupelo, at Elvis Presley kom til verden den 8. januar 1935 i det hus, hans far Vernon Presley havde bygget. Den lille og mildt sagt fattige familie boede i Tupelo indtil 1948, hvor Presley familien flyttede til Memphis i forsøget på at skabe sig en bedre tilværelse. Men det var i Tupelo, at Elvis fik sine første musikalske inputs, bl.a. i den baptistkirke, familien Presley frekventerede hver søndag.

Både Elvis’ barndomshjem og den lokale kirke kan man besøge på guidede rundvisninger. Der er naturligvis også et Elvis besøgscenter og et museum i Tupelo.

Dagens distance: Cirka 200 miles/ 320 kilometer

Tredje etape af Natchez Trace Parkway er også den længste, så kør forholdsvis tidligt fra Tupelo, hvis I vil have tid til at nyde turen og tage nogle pauser undervejs. Denne dag kommer I således i nærkontakt med hele tre stater.

Natchez Trace Parkway besøgecenter ved Tupelo, bør I stikke hovedet ind i, inden I forlader byen. Besøgscentret er det største og mest veludstyrede på ruten.

På turen mod Alabama kan I vælge at gøre stop ved gravhøjene Pharr Mounds, kanalen ved broen Jamie L. Whitten Bridge og Cave Sping, som er en fascinerende klippehule og tidligere kilde med smukke bregner langs klippekanten.

Sweet home Alabama
Alabama har kun 33 miles af Natchez Trace Parkway i det nordvestlige hjørne af staten, men hvilke 33 miles. Strækningen gennem Alabama er utrolig smuk og byder på flere lækkerier, samtidig med at landskabet også bliver mere kuperet.

Blot få miles efter, at I er kørt over Tennessee River, kommer I til Rock Spring – et af de skønneste steder på hele Natchez Trace. Parker bilen og gør jer selv den tjeneste, at bruge 20 minutter eller en halv time på at følge naturstien rundt ved Rock Spring.

Der er flere interessante steder og udsigtspunkter langs Natchez Trace – den sidste vigtige lokalitet, inden I rammer Nashville, er også en af de mest markante og smukkeste på hele ruten. Den dobbelte buebro over Birdsong Hollow kløften, som fører Natchez Trace over Tennessee Highway 96, er nærmest en signatur attraktion på Natchez Trace Parkway. En arkitektonisk perle i særklasse, der har vundet flere priser.

Natchez Trace Parkway’s 444 miles slutter ved Tennessee Highway 100 sydvest for Nashville. Herfra er der cirka en halv times kørsel ind til selve Nashville, hvor I skal overnatte.

En bestemt attraktion er ikke til at komme uden om i Nashville: Country Music Hall of Fame & Museum er et must. Det enorme museum breder sig over tre store etager, og det er lige før, det næsten er for meget af det gode. Men country western musikken er helt central i amerikansk musikkultur, så det skal I naturligvis ind at opleve.

Det interessante ved at besøge museet er, at I får en forståelse for, hvordan country musikken har inspireret utallige musikere fra andre genrer – og hvordan country’en har udviklet sig enormt gennem de sidste 20-30 år fra at være blevet betragtet som ”hill billy musik”, til at være en bredt anerkendt musikgenre, som masser af kunsterne bruger elementer fra, uden at der nødvendigvis er tale om ”klassisk” country western.

Den største oplevelse ved at besøge Country Hall of Fame ans Museum finder I dog ikke på museet. Den gemmer sig nede i kvarteret Music Row, hvor det legendariske RCA Studio B ligger. Det kan I besøge på en guidet tur, hvis I har købt den såkaldte Platinum Package, der både inkluderer adgang til Country Hall of Fame samt Studio B.

Johnny Cash Museum, som kun ligger et par blokke fra Country Hall of Fame, er et langt mere overskueligt museum, dedikeret til en af de helt store musiklegender i USA – en ægte ”Tennessee Man”, der boede uden for Nashville hovedparten af sit liv frem til død i 2003.

Hvis der en ting, der går igen hos de fleste musikere og kunstnere, som voksende op i første halvdel af 1900-tallet, så var det, at de lyttede til – og blev inspireret af – radiotransmissionerne fra Grand Ole Opry i Nashville hver lørdag op gennem 30’erne, 40’erne og 50’erne.

Grand Ole Opry er således en gigantisk institution i Nashville og i amerikansk musikkultur. Det første radioshow fra Nashville blev sendt helt tilbage den 28. november 1925. Hvis I er i byen på en dag, hvor der ikke er shows i Grand Ole Opry, kan I få en guidet tur gennem Grand Ole Opry House og komme bag kulisserne.

Ryman Auditorium, en koncertsal opført helt tilbage i 1892, hvor der også med jævne mellem er koncerter, er en anden lokalitet nært beslægtet med Grand Ole Opry. Også her arrangeres der guidede ture dagligt.

Den sidste lokalitet, I kan overveje under jeres ophold i Nashville, er Musicians Hall of Fame. Her hylder man de mange musikere, der gennem årene har været håndværkerne bag de utallige hits, som de store stjerner er blevet berømte for.

Distance: 215 miles/ 345 kilometer (Memphis) eller 260 miles/ 420 kilometer (Atlanta)

Efter rundturen i sydstaterne skal I nu tilbage til jeres udgangspunkt i enten Memphis eller alternativt i Atlanta, Georgia. Fra Nashville er der tre en halv times kørsel til Memphis via Interstate 40, mens der er godt fire timers kørsel til Atlanta via Interstate 24 og Interstate 75.

INDSÆT GOOGLE MAP HER!