4 Dage
Tidsrum
Budapest, Ungarn
Lokation

Kombiner storbyrejsen med kultur, historie og eksklusive smagsoplevelser

Arrangér jeres næste grupperejse til Ungarns hovedstad, Budapest. Storbyen er en af de mest populære i Europa, og det er der god grund til. Byen er opdelt af Donau-floden og du bør bestemt opleve begge sider, der i alt byder på masser af kultur, historie, smagsoplevelser og shopping.

Dette programforslag er tilrettelagt således, at I får oplevet så meget af Budapest som muligt både sammen og på egen hånd. Vi har mange gode idéer til jeres grupperejser, og et par af dem finder du i vores programforslag. Har I andre ønsker skræddersyer vi gerne rejsen, så den passer til lige netop jer.

Hotelbeskrivelse:

Budapest byder på mange overnatningsmuligheder, der ligger tæt til centrum. Ud fra tidligere erfaring, er nedenstående hotel, et godt bud på overnatningssted på jeres grupperejse til Budapest.

Hotel Corvin, er et 4-stjernet hotel med en central beliggenhed i Budapest. Hotellet er nyrenoveret i 2016 og har store, komfortable værelser. Hotellet er placeret i et dejligt kvarter, blot 400 meter fra “down town”.

Hotelfaciliteter:

  • Wifi
  • Døgnåbent reception
  • Vasketøjsservice
  • Morgenmadbuffet
  • Bagagerum

 

Læs mere og find inspiration i programforslaget i menu-linjen

Praktisk information:

Rejsedokumenter

Alle rejsende skal være i besiddelse af eget pas og passet skal være gyldigt under hele rejsens ophold. Personlige oplysninger i rejsedokumenter, skal altid anføres, som det står skrevet i passet.
Det er den rejsendes eget ansvar, at sørge for at de nødvendige rejsedokumenter som pas og visum/indrejsetilladelse lever på til de gældende regler for det enkelte land. De nyeste regler for de enkelte lande kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside.

 

Forsikringer

FindMinRejse.dk anbefaler altid at tegne en forsikring hjemmefra. Vi samarbejder med Gouda omkring afbestillingsforsikring, som dækker inden afrejse og rejseforsikring, som dækker under rejsen. Rejseforsikring kan bestilles gennem FindMinRejse.dk helt frem til afrejse eller hos Gouda. Afbestillingsforsikring skal bestilles samtidig med rejsen.
For rejsende over 70 år, kræves en helbredserklæring udfyldt og indsendt senest 14 dage forud for hver rejse for at forsikringen dækker.
For rejsende med kroniske eller eksisterende lidelser – og for rejsende som har været i behandling hos læge eller sygehus indenfor 3 måneder før afrejse, kræves en forhåndsgodkendelse, for at forsikringen dækker lidelsen eller følger heraf under rejsen.
Det er den rejsendes eget ansvar at sørge for tilstrækkelig dækning inden/under en rejse.

Dag 1

Afrejse fra Hamborg, Billund eller Kastrup til Budapest Lufthavn.

Ved ankomst til Budapest Lufthavn vil I blive modtaget i lufthavnen og kørt til jeres hotel, hvorefter I får en kort gennemgang af jeres program.

Dag 2

I spiser morgenmad på hotellet.

Dagens første aktivitet står på en guidet byrundtur i bus med en dansktalende guide. Her vil I blive klogere på storbyen og dens historie.

Frokost samt resten af dagen er på egen hånd.

Dag 3

Morgenmad spiser I på hotellet, inden der er afgang med bus til en vingård 25 km nord for Budapest. Budapest har en lang historie, som “vinland”. Derfor skal I selvfølgelig opleve en af Budapest’s 22 vindistrikter. Vingården I skal besøge er familieejet og her bliver I inviteret med indenfor, for at se vinkælderen og selve produktionen. Her bliver der selvfølgelig også tid til en vinsmagning af 5 forskellige slag vine. Inden bussen går retur mod Budapest igen, får I serveret en let frokost.

Til aften venter en eksklusiv madoplevelse på Donau. Middagen foregår på et cruise, hvor I får serveret velkomstdrink samt 4 retters menu, som I kan nyde med udsigt til Budapest fra vandsiden. En fortryllende oplevelse, når mørket falder på og lysene tændes over byen.

Dag 4

Nu går turen hjemad igen. Efter morgenmaden checker I ud og bliver transporteret til lufthavnen.