Klik på luppen og søg i FindMinRejse.dk
82 303 909 mail@findminrejse.dk
Drømmerejse

Jeg har en søn der skal konfirmeres i år!

…Det er da helt vildt, synes jo ikke det er længe siden at der var meeeeget lang tid til at det var vores tur, til at have så stor en søn at han skulle konfirmeres. Men nu står vi pludselig med en teenager med alt hvad det indebærer, som jeg ikke må uddybe her, for så er jeg jo bare vildt pinlig. Men i vores familie lavede vi faktisk en plan, da den første af nevøerne og niecerne skulle konfirmeres for  6 år siden. Det skal siges at når jeg siger familie så er det mine 2 søstre og vores børn jeg taler om.

Men planen blev, at vi hver måned indbetalte 200 kr til en ferie konto og når vi så  havde en konfirmation, fandt vi ud af hvor vi skulle hen, så da Julie skulle konfirmeres gik turen til Mallorca og det smarte var, at hun fik fætre og kusiner, samt sin mor og 2 Mostre med som selskab, så ialt var vi 9 personer. Vi havde 5 dage med sol og strand og familie/ Moster hygge.

 

Det betyder jo så, at idet vi har 2 børn hver, altså 6 konfirmander og vi alle skal med hver gang, ja så får hver konfirmand jo ikke bare EN tur i konfirmations gave, men hele 6 ture, fordelt over 10 år og det gør mødrene/mosterne også. Det er ren win-win for os alle.

Nu var det så sådan, at vi i år havde 2 konfirmationer, så der blev aftalen at vi slog turene sammen da de 2 tøser gerne ville til Rom og det var lidt dyrere – så vi boede i mobile-homes på en campingplads lidt uden for Rom så vi kunne både få storby og lidt pool.

I år har vi så endnu en konfirmand, men jeg kan jo af gode grunde ikke fortælle hvor turen så går hen i år, tænk nu hvis han læser med 🙂

Måske i også har traditioner omkring konfirmation og rejser, jeg har ihvertfald efterhånden lavet en del af den slags rejser, alt fra shoppetur til i New York og London til fodbold kampe i Barcelona og aktiv ferie med masser af action – mulighederne er uendelige!

Mange hilsner Betina 🙂