Klik på luppen og søg i FindMinRejse.dk
82 303 909 mail@findminrejse.dk
Drømmerejse
Slide background

Alicante

Alicante er kendt for sine kilometerlange og smukke kridhvide sandstrande, turkisblåt hav og idylliske palmetræer.  Denne populære feriedestination i Spanien byder på sol og varme året rundt, og tiltrækker årligt tusindevis af turister.  Her er alt fra kultur og historie, over tyrefægtning, Safaripark og Europas største vandland til idylliske strandpromenader og en overflod af famøse golfbaner.  Hertil kommer et rigt byliv med masser af butikker. Alicante er den perfekte og mest alsidige feriedestination til dig som vil opleve noget, dig som vil nyde bylivet og kulturen, og til dig som bare vil slappe af på stranden – både med og uden familie!
Catillo de Santa Bárbara
alicante-775996_1280 Et levn fra middelalderen i form at en borg/fæstning, en smule nord for Alicante. Middelalderborgen har kanoner, et palads, en voldgrav, fangekældre, ruinerne af en lille kirke, samt udkigstårn. Fra borgen er der en fantastisk udsigt over byen og Middelhavet og hvis du koncentrerer dig om at kigge på klippefremspringet lige under udkigspunktet, kan der ses et maurisk ansigt i selve klippen.

 

Cuevas del Canalobre
cuevasEn større, underjordisk grotte omkring 150 meter lang, med masser af drypstensformationer. Grotten er kendt for at huse mange koncerter, da akustikken i grotten er ekstremt god og derfor populær for live-musik. Indgangen til grotten nås fra skråningerne af Cabezón de Oro, hvorfra du kan nyde en fantastisk udsigt over Alicanteregionen og Middelhavet.

 

Alicantes Marina
castillo-santa-barbara-1001895_1920Havneområdet i byen,  ideélt for ren hygge og afslapning. Oplev den moderne havn med store luksusbåde, flotte restauranter, shopping, og smukke designs. Om aftenen er det populært at gå måneskinsture langs havnen.

 

Paseo Explanada de España
statues-465470_1280Byens lange, og fantastiske strandpromenade med enestående udsigt ud over Middelhavet og tidligere nævnte marina. Langs promenaden er et stort udvalg af udendørs serveringssteder, hvor du kan køle ned, slappe af og nyde solen og palmerne. Her kan du købe is, snacks, og kolde drinks fra de mange små boder. Paseo Explanada de España er på mange måder kendt som dét, der allerbedst danner rammen om Alicantes sjæl.

 

Aqualandia
aqualandiaAqualandia ligger blot en halv times kørsel fra Alicante. Dette er et absolut must-do, hvis du tager til byen som en familie. Her kan du prøve de vildeste vandrutschebaner, afprøve sportsbassinet, dykke ind i et vandfald, svømme med søløver, eller bare slappe af i de stille floder. Her er der tænkt på både store og små.

 

Vergel Safaripark
vergelParken for hele familien. Safariparken ligger ca. en times førsel fra Alicante og er stort set en kør-selv-safaripark,  hvor du  på helt tæt hold, kan opleve både løver, tigere, zebraer, leoparder, og mange andre dyr. Der findes også mindre “farlige”  dyr i parken som ponyer og grise. Der fremføres dagligt et underholdende show med søløver og delfiner, og endelig forefindes også et kæmpestort legeområde med minitog og go-carts.

 

Golfbaner
golfAlicante og omegn er kendt for at have nogle af Spaniens allerbedste golfbaner, og er en oplagt feriedestination for golfentusiaster. Du skal mindre end 10 km. fra Alicante centrum,  for at opleve en af de allerbedste og flotteste golfbaner i området, Alicante Golf. Andre famøse golfbaner i området, er bl.a. Club de Golf Bonalba, La Sella Golf, Las Colinas, Lo Romeo, og ikke mindst mesterskabsbanen Villaitana.

 

Send forespørgsel